|
Fodbold: Indmeldelse / spillercertifikat / DBU spillererklæring |
Når en ny spiller møder første gang til træning i Poulsker IF, skal spillere henvende sig til Henrik Madsen (ungdom) Kim Rasmussen (senior) for at blive meldt ind. Selve indmeldelsen foregår på www.pif.dk. Kontingent kan betales med betalings eller eDankort via netbank. Afdelingslederen følger op på, at den nye spiller indmeldes.
Hvis det nye medlem i indeværende eller forrige sæson har spillet i en anden klub, skal vi have et spillercertifikat.
Dette certifikat er vores sikkerhed for, at spilleren ikke har spillet kamp for den anden i klub i indeværende halvsæson, ikke har overførte karantænedage eller er i kontingentrestance i den gamle klub.
En nyindmeldt spiller, der kommer fra en anden klub, må ikke spille turneringskamp før spillercertifikatet er modtaget. Det er trænerens pligt at sikre sig at dette er overholdt.
Hvis man har mistanke om, at en ny spiller har spillet i en anden klub i indeværende eller forrige sæson, men vedkommende oplyser, at det ikke er tilfældet, kan man bede vedkommende om at udfylde en DBU-spillererklæring, der herefter indsendes til DBU Bornholm. Når denne erklæring modtages retur fra DBU Bornholm i underskrevet stand, har den samme gyldighed som et spillercertifikat.
De nærmere regler omkring spillercertifikater og spillererklæringer kan hentes på DBU Bornholm’s hjemmeside bbu.dbu.dk under turneringer, 11-mands, turneringsreglement, se under § 8 klubskifter.
Venlig Hilsen
Jan Eggertsen Fodboldformand |